Viktualiehandler Jakobsens børn ses på Jyderup Realskole
Inge Jakobsen ses IV Underklasse 1942 - Mellemskoleeksamen, 1947 Realeksamen3
Niels Jakobsen ses 1948 IV Underklasse - Mellemskoleeksamen 1952 og Realeksamen 19534
Birthe Jakobsen ses 1956-1959


1966, nov. Tage Jakobsen fylder 60 år
En kendt og agtet Mørkøv borger, viktualiehandler Tage Jakobsen, fylder mandag den 28. ds. 60 år.
Tage Jakobsen er født i Mørkøv, hvor faderen Jakob Jakobsen, var postbud. For henved 40 år siden etablerede Tage Jakobsen sig som forretningsmand, og har oparbejdet en blomstrende virksomhed, bistået af sin lige så dygtige og energiske hustru. I nogle år havde han samtidig køreskole.
Kunderne blev Tage Jakobsens venner, og han blev faktisk ven med hele byen og sognet. Det medførte, at han blev indvalgt i mange tillidshverv, og han har bl.a. været medstifter af Mørkøv Håndværker- og Borgerforening og dens formand i en årrække, endvidere formand for Idrætsforeningen, ligeledes gennem mange år, desuden har han været medlem af flere bestyrelser i foreninger, sygekasse m.m.
For otte år siden blev han valgt til kommunal revisor, et hverv han stadig bestrider.
I hjemmet er Tage Jakobsen en prægtig mand, far og vært.
Ægteparrets yngste datter studerer, en anden datter er gift med direktøren i Magasin i Aarhus, og en søn Niels Jakobsen, er disponent i Magasin, København. Den populære og afholdte fødselar fejrer dagen ved en festlighed1

1975, i januar fyldte Fru viktualiehandler Jakobsen 70 år
En kendt og populær Mørkøv borger, Margrethe Jakobsen, gift med tidligere viktualiehandler Tage Jakobsen, Hovedgaden 31, fylder i dag, tirsdag den 3. januar 1975, 70 år.
I de op mod 50 år hvor ægteparret drev viktualieforretning i Mørkøv, blev fru Jakobsen så at sige kendt med alle og blev meget vellidt i den store kundekreds. Desuden deltog hun aktivt i pigespejderledelsen og var i bestyrelsen for forældrekredsen. Gennem adskillige år var hun også i bestyrelsen for forældrekredsen. Gennem adskillige år var hun også i bestyrelsen for husholdningsforeningen. Først og sidst er hun gået op i, at være en omsorgsfuld hustru og mor, ligesom hjælpsomhed og gæstfrihed hører til de mange gode menneskelige værdier. Efter at have afhændet forretningen, er der mere tid til privatliv, blandt andet rejser til børn, svigerbørn og børnebørn.
En datter bor i København og en anden datter i Næstved, og den eneste søn Niels bor i Århus2

Allerede i 1952 opstod ideen om en idrætshal i Mørkøv. Det var viktualiehandler Tage Jacobsen, der fik ideen, men der gik yderligere 10 år før yngre kræfter vendte blikket mod Tage Jakobsens ide5.


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 25. nov. 1966, side 4; 60 år
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 3. jan 1975, side 6; Viktualiehandler Jakobsen fylder 70 år
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 1942, maj 1942, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 1943, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1944, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1945, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1946, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1947, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1948, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Jyderup Realskoles årsberetning maj 1949, E. Christensen, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1950, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1951, G. Crones Bogtrykkeri Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1952, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1953, Holbæk Amts Venstreblad
Jyderup Realskoles årsberetning maj 1954, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Kilde 5: http://www.morkovhallen.dk/38440023 (Sept. 2014)
Note: Søgt år før og efter (42)-(53) men der ses "kun" en pige fra familien at gå på skolen
Søgt kirkebøger for både Mørkøv og Jyderup ifm. konfirmation omkr. 1944 for Inge og omkr. 1950 for Niels

Sidst rettet 17. januar 2015
©Jyderup Realskole